1. Jeg ved, at han *kommer* i morgen. (Danish conjunction “at” introduces a subordinate clause; verbo no presente)
2. Hun spurgte, om jeg *ville* hjælpe hende. (Uso do verbo modal para expressar vontade ou desejo)
3. Selvom det *regner*, går vi en tur. (Uso da conjunção concessiva “selvom”)
4. De sagde, at de *havde* set filmen før. (Passado perfeito para ações anteriores)
5. Vi bliver hjemme, fordi vi *er* trætte. (Conjunção causal “fordi” e verbo no presente)
6. Når jeg *kommer* hjem, laver jeg mad. (Uso da conjunção temporal “når”)
7. Han tror, at hun *forstår* opgaven. (Verbo no presente após “at”)
8. Hvis du *har* tid, kan vi mødes senere. (Condição expressa pelo “hvis” e verbo no presente)
9. Jeg ved ikke, hvorfor han *er* sur. (Pergunta indireta usando “hvorfor”)
10. Selvom hun *er* træt, arbejder hun videre. (Conjunção concessiva e verbo no presente)

1. Han sagde, at han *skulle* rejse til København. (Uso do verbo modal no passado para obrigação)
2. Hvis det *bliver* regnvejr, bliver vi hjemme. (Conjunção condicional com verbo no futuro)
3. Jeg kan ikke forstå, hvorfor de *er* så sure. (Pergunta indireta com verbo no presente)
4. Når vi *har* tid, besøger vi museet. (Conjunção temporal e verbo no presente perfeito)
5. Hun tror, at hun *har* ret. (Verbo no presente após “at”)
6. Selvom vi *er* trætte, fortsætter vi. (Conjunção concessiva com verbo no presente)
7. Jeg ved, at han *har* en kat. (Verbo no presente perfeito para posse)
8. Han spurgte, om vi *kom* til festen. (Pergunta indireta no passado)
9. Hvis du *vil* hjælpe, bliver jeg glad. (Conjunção condicional com verbo modal no presente)
10. De sagde, at de *ville* prøve igen. (Futuro do pretérito com verbo modal)