Hvad er infinitiv i tysk grammatik?

Infinitiven er grundformen af et verbum, som du finder i ordbogen, og som på dansk svarer til “at” + verbet, fx “at spise” (essen), “at læse” (lesen) eller “at hjælpe” (helfen). Infinitiven bruges på tysk både med og uden “zu”, hvilket kan sammenlignes med den engelske brug af “to” i “to eat” eller uden i visse konstruktioner.

Infinitiv uden “zu” – hvornår bruger man det?

Infinitiven uden “zu” benyttes i en række faste konstruktioner på tysk. Her er de vigtigste tilfælde:

Efter modalverber

De tyske modalverber – müssen, können, dürfen, sollen, wollen, mögen – kræver altid infinitiv uden “zu”.

• Ich muss heute arbeiten. (Jeg skal arbejde i dag.)
• Sie kann sehr gut schwimmen. (Hun kan svømme meget godt.)
• Wir dürfen das nicht vergessen. (Vi må ikke glemme det.)

Efter visse verber med hjælpeverber

Nogle få andre verber, især “lassen”, “sehen”, “hören”, “fühlen”, “gehen” og “bleiben”, tager også infinitiven uden “zu”:

• Er lässt mich nicht gehen. (Han lader mig ikke gå.)
• Ich habe sie lachen hören. (Jeg har hørt hende grine.)
• Wir gehen tanzen. (Vi går ud at danse.)

Dobbelte infinitivkonstruktioner

Når en sætning har to infinitiver, fx ved perfektum med modalverber, bruges også infinitiv uden “zu”:

• Ich habe nicht kommen können. (Jeg har ikke kunnet komme.)
• Er hat das machen müssen. (Han har måttet gøre det.)

Infinitiv med “zu” – hvornår bruges det?

Infinitiv med “zu” bruges i langt de fleste andre tilfælde, hvor infinitiven fungerer som et led i sætningen, ofte som objekt, subjekt eller efter bestemte vendinger.

Efter bestemte verber

En stor gruppe verber kræver “zu” foran infinitiven:

• beginnen (begynde)
• aufhören (holde op)
• versuchen (forsøge)
• vergessen (glemme)
• hoffen (håbe)
• planen (planlægge)

Eksempler:

• Ich habe vergessen, das Fenster zu schließen. (Jeg har glemt at lukke vinduet.)
• Sie beginnt, Deutsch zu lernen. (Hun begynder at lære tysk.)
• Wir hoffen, dich bald zu sehen. (Vi håber at se dig snart.)

Efter adjektiver og substantiver

Når infinitiven følger et adjektiv eller substantiv, skal der typisk bruges “zu”:

• Es ist wichtig, regelmäßig zu üben. (Det er vigtigt at øve regelmæssigt.)
• Ich habe keine Zeit, ins Kino zu gehen. (Jeg har ikke tid til at gå i biografen.)

Ved visse faste vendinger

Der findes faste vendinger, hvor “zu” altid skal bruges:

• um … zu (for at)
• ohne … zu (uden at)
• anstatt … zu (i stedet for at)

Eksempler:

• Er lernt viel, um die Prüfung zu bestehen. (Han læser meget for at bestå eksamen.)
• Sie ging, ohne sich zu verabschieden. (Hun gik uden at sige farvel.)
• Anstatt zu arbeiten, spielt er am Computer. (I stedet for at arbejde, spiller han computer.)

Typiske fejl og hvordan du undgår dem

Forveksling mellem modalverber og andre verber

En af de hyppigste fejl er at bruge “zu” efter modalverber, hvor det ikke skal være der:

• Forkert: Ich muss zu gehen.
• Korrekt: Ich muss gehen.

Glemte “zu” efter visse verber

Efter verber som “vergessen”, “versuchen”, “beginnen” mangler mange ofte “zu”:

• Forkert: Ich habe vergessen das Fenster schließen.
• Korrekt: Ich habe vergessen, das Fenster zu schließen.

Tips til at lære reglerne

• Lav en liste over de vigtigste verber, der kræver “zu”.
• Øv dig med sætninger i Talkpal for at få følelsen af, hvordan sproget bruges i praksis.
• Fokuser på faste vendinger, fx “um … zu”, “ohne … zu”.

Infinitivkonstruktioner i praksis

Infinitivgruppen med komma

På tysk skal infinitivgrupper ofte adskilles med komma, især hvis de ledsages af “um”, “ohne” eller “anstatt”, eller hvis de udvider sætningen væsentligt.

Eksempler:

• Er hat beschlossen, nach Deutschland zu fahren. (Han har besluttet sig for at tage til Tyskland.)
• Sie hat vergessen, ihm Bescheid zu sagen. (Hun har glemt at give ham besked.)
• Wir lernen Deutsch, um in Deutschland zu studieren. (Vi lærer tysk for at studere i Tyskland.)

Infinitiv som subjekt eller objekt

Infinitiv kan fungere som både subjekt og objekt i sætningen:

• Subjekt: Zu reisen macht Spaß. (At rejse er sjovt.)
• Objekt: Ich habe vor, Deutsch zu lernen. (Jeg har planer om at lære tysk.)

Oversigt: Hvornår bruges infinitiv med og uden “zu”?

Ofte stillede spørgsmål om infinitiv med og uden “zu” i tysk

Hvornår bruger man “zu” i tysk infinitiv?

Du bruger “zu” med infinitiven efter mange almindelige verber, efter adjektiver og substantiver samt i faste vendinger som “um … zu”, “ohne … zu”, “anstatt … zu”.

Skal der være komma foran infinitiv med “zu”?

Ja, især hvis infinitivgruppen begynder med “um”, “ohne”, “anstatt” eller hvis gruppen uddyber sætningen væsentligt.

Hvilke verber tager infinitiv uden “zu”?

Det er især modalverberne samt “lassen”, “sehen”, “hören”, “fühlen”, “gehen”, “bleiben”.

Kan man øve dette på Talkpal?

Absolut! Talkpal tilbyder interaktive øvelser og samtale, hvor du kan træne brugen af infinitiv med og uden “zu” i autentiske kontekster.

Sådan bliver du bedre til at bruge infinitiv med og uden “zu”

At mestre brugen af infinitiv med og uden “zu” kræver øvelse og opmærksomhed på sprogets struktur. Her er nogle effektive strategier:

• Læs tyske tekster og marker alle infinitivkonstruktioner for at se reglerne i praksis.
• Skriv egne sætninger og få feedback – fx via Talkpal eller en sprogpartner.
• Lav flashcards med typiske konstruktioner og øv dem dagligt.
• Brug online grammatikøvelser og quizzer til at teste din viden.

Afslutning: Få styr på infinitiv med og uden “zu” i tysk – nemt og effektivt

Infinitivkonstruktioner med og uden “zu” er centrale for korrekt tysk grammatik og gør kommunikationen mere flydende og præcis. Selvom det kan virke uoverskueligt i starten, bliver det hurtigt lettere, når du kender de vigtigste regler og øver dig bevidst. Brug værktøjer som Talkpal til at træne i trygge rammer, så du kan begå dig på tysk med selvtillid. Med denne guide har du nu et solidt overblik, masser af eksempler og praktiske tips til at mestre infinitiv med og uden “zu” i tysk grammatik. God fornøjelse med din læring!