1. Jeg *var læsende* en bog, da telefonen ringede. (Usa “var” + verbo in -ende per indicare un’azione in corso nel passato)
2. Hun *var spisende* aftensmad, da jeg kom hjem. (Il verbo principale è “spise”)
3. Vi *var gående* i parken, da det begyndte at regne. (Descrivi un’azione che stava accadendo)
4. De *var snakkende* sammen, da læreren gik ind i klasselokalet. (Verbo “snakke” in forma progressiva)
5. Du *var sovende*, da alarmen gik i gang. (Forma passiva del verbo “sove”)
6. Han *var skrivende* en e-mail, da strømmen gik. (Verbo “skrive”)
7. Jeg *var kørende* til arbejde, da jeg så ulykken. (Verbo “køre”)
8. Vi *var dansende* til festen hele aftenen. (Verbo “danse”)
9. Hun *var læsende* avisen, da jeg ringede. (Verbo “læse”)
10. De *var legende* ude i haven, da det begyndte at blive mørkt. (Verbo “lege”)

1. Mens jeg *var sovende*, ringede telefonen. (Indica che l’azione di dormire era in corso)
2. Han *var løbende* for at nå bussen, da den kørte væk. (Verbo “løbe”)
3. Vi *var spisende* morgenmad, da gæsterne kom. (Azione in corso al passato)
4. Du *var læsende* brevet, da jeg kom ind i rummet. (Verbo “læse”)
5. Hun *var malende* et billede, da telefonen ringede. (Verbo “male”)
6. De *var snakkende* i telefonen, da strømmen gik. (Azioni contemporanee)
7. Jeg *var skrivende* et brev, da posten kom. (Verbo “skrive”)
8. Vi *var dansende* hele natten til festen. (Descrizione di un’azione durata)
9. Han *var kørende* bil, da han så ulykken. (Verbo “køre”)
10. Du *var legende* med børnene, da jeg ringede. (Verbo “lege”)